Menu

DBU Fodboldskole 2020 bliver afviklet

image
DO
19. maj 2020 kl. 13:49

Hej alle sammen,

Det er med stor glæde, at vi efter længere tids venten og mange spørgsmål endelig kan meddele jer, at DBU Fodboldskole 2020 bliver afviklet! Det er helt fantastisk nyt, og vi glæder os enormt til at se alle jer fodboldglade børn driblende rundt på grønsværen snart.

De nye faser i myndighedernes genåbningsplan gør det muligt at afvikle vores fodboldskole under særlige corona-regler. Disse regler tager udgangspunkt i ’Fodboldens corona-regler’ http://dbu.dk/media/16563/protokol-for-dansk-fodbold-13-05-2020-vers-4.pdf og er stadig under endelig udarbejdelse for DBU Fodboldskole 2020. Vi er tæt dialog med DBU om dette og vil gøre alt for, at vi afvikler vores fodboldskole. Vi giver jer besked som de første, når vi ved mere.

Regeringen har i den nuværende fase 2 i genåbningen af Danmark åbnet for udendørs idræt med fysisk kropskontakt for op til 10 personer. I Fase 3 vil der blive åbnet for sommeraktiviteter for børn og unge – hvis smittetrykket tillader det - samtidigt med, at grænsen for forsamlingsforbud hæves fra 10 til 30-50 personer.

Samtidigt har Politiet tirsdag givet lov til at opdele 11-mandsbaner i mindre zoner, så længe der er klar afstand og tydelige markeringer mellem banerne. En 11-mands bane må gerne opdeles i fire 5-mands baner eller to 8-mands baner. Disse regler gælder i klubberne og naturligvis også på DBU Fodboldskole.

Alle dette er super godt nyt for vores fodboldskole. Læs meget mere i denne nyhed, som DBU netop har offentliggjort

Billetterne til DBU Fodboldskole er i år 100 kroner billigere end normalt på nuværende tidspunkt, da den planlagte prisstigning per 1. maj blev annulleret af hensyn til jer. Du køber billet ved at klikke lige her. https://fodboldskole.dbu.dk/for-deltagere/find-din-fodboldskole/

Vi glæder os til (forhåbentlig) at se mange af jer på vores DBU Fodboldskole i uge 32.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de fortæller også hvordan du bruger vores hjemmside, således at vi kan forbedre brugeroplevelsen for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges hovedsagligt til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af Cookies.
Luk