5/6-2018
Bestyrelsen har i dag afholdt møde for at være fremtidssikret og grundet den nye data lovgivning af 25. maj 2018.
Referat:
Grundet den nye datalovgivning har Boldklubben Rødovre hasteindkaldt bestyrelsen til at møde tirsdag den 5-6-2018 - Grundet den korte tidsfrist for fremmøde har det ikke været muligt at stille en fuldtallig bestyrelse. Tilstedeværende: Jan Krygermeier, Arne Klint, Daniel Ovdal, Niels Kristian Holm.
1. Datalovgivning af 25.05.2018
Da vi ikke må opbevare data på vores medlemmer i mere en tre måneder, er det besluttet at sammenlægge vores klubsystemer med DBU's, da de har kompetence når det gælder betingelser for privatliv.
Niels udarbejder privatlivsbetingelser til offentliggørelse, samt materiale der iflg. lovgivningen skal udarbejdes i forbindelse med bl.a. transparens.
2. FodboldPas
Alle aktive medlemmer skal aktivere deres fodboldpas igennem DBU's hjemmeside eller app. Når et medlem aktiverer sit fodboldpas, accepterer man også de nye opdaterede betingelser iflg. den nye datalovgivning.
Det er besluttet at bestyrelsen udleverer lister til alle trænere i klubben så de i denne uge kan opdatere deres aktive spillere - dette fordi at mange medlemmers emails ikke er opdaterede og de derfor heller ikke får advisering om at aktivere deres fodboldpas.
BEMÆRK: fra 1.8.2018 er det ikke muligt at spille i klubben hvis man ikke har aktiveret sit fodboldpas!
Det er besluttet at alle trænere bruger DBU's app kampklar til at sætte og stille hold.
3. Online-Kontingent
Bestyrelsen har besluttet at vi starter det nye online medlemsystem op i denne uge!
Kontingentopkrævning med det ny onlinesystem starter 1.7.2018
Trækningsinterval og beløb er uændret og kan ikke ændres før næste generalforsamling ultimo september 2018. Systemet er dog indrettet således at vi kan ændre intervallet til f.eks. månedsvis som førnævnt kræver en flertals-ændring på generalforsamlingen iflg. vores vedtægter.
4. Kontrakter
Der skal udarbejdes nye kontrakter til trænere for den kommende sæson.
Niels er igang!
5. IT-Ansvarlig
Bestyrelsen har besluttet at alt databehandling, på klub-office, hjemmeside m.m. varetages 100% af Niels Kristian Holm indtil førstkommende bestyrelsesmøde.
Alle bestyrelsesmedlemmer er dermed pålagt at advisere den IT-ansvarlige om alle fortagede ændringer i systemet.
Bestyrelsen