Formandens beretning
Året der gik.
Boldklubben Rødovre oplevede i året, endnu engang en stor fremgang i medlemmer, tallet steg fra 297 til 341.
Vi har fået nye omklædningsrum, mange tak. Processen forløb helt efter planen, med den sædvanlige forsinkelse. Der skal dog lyde en stor tak til klubbens medlemmer for at klare de noget forringede omklædningsfaciliteter.
Klubhuset har fået den helt store tur, mange tak til de medlemmer der ydede den store indsats, vi håber alle medlemmer vil passe godt på vores fælles klubhus.
1 herre rykkede suverænt op i serie 1, som var den klare målsætning. ligeledes rykkede 1 damesenior op i serie 1.
Vi kan samtidig med glæde meddele at vi har et ung-senior, samt et U-19 hold, hvilket længe har været bestyrelsens ønske. Vi håber vi kan komme i gang med at få bygget en fødekæde op til Damesenior, det ihverfald en af de kommende indsatsområder i bestyrelsen.
Ungdomsafdelingen har haft en fremgang og det er en fornøjelse at have en ungdomsformand der havde det, som sit klare mål at fordoble antallet af hold på et år, men klarede det på et halvt.
Klubbens klubben kørte rigtigt godt på alle områder, frem til den ulidelige corona, som på alle måder var ret svær at have med at gøre. Det var og er stadigt svært som leder i en forening at manøvrere rundt i manglede informationer og totalt lukkede kommuner og unioner. Men der er kommet styr på sagerne nu, det måske ikke så smart at sende folk hjem, så man lammer alle under sig. Men der skal lyde en stor tak til Henrik Kjærsgård og Co. For at hjælpe hvor de kunne.
Klubbens arbejde med at tiltrække børn båret frugt og det virker til at børn og unge kommer helt automatisk, Vi fastholder arbejdet og ydermere udvikler vi på indsatsen.
Vi har afholdt fodboldskoler både i DGI og DBU regi.
Boldklubbens elektroniske platforme kører fint, men vi mangler en webmaster. Mange vil måske undre sig over de manglende informationer under corona, men sandheden var at formanden kun fik 2 mails fra kommunen og 1 fra KBU, så det svært at give noget videre. Der opdateres stadig aktiviteter og dette har så medført at vi er Synlige i kommunen og også i de omkring liggende kommuner.
Klubben er trimmet og vi vil fortsætte med ikke at starte noget op før vi har frivillige til formålet.
Dog er vi ramt af manglende banetid, som forløbigt er løst ved at få plads til en ekstra 5 mandsbane og inden længe kan trekanten tages i brug.
Kunstgræsbane på horshøjvej har heldigvis været en god hjælp til udvidelse af klubben, men fakta er at vi snart løber tør for banetid.
Strategi Fremover:
Økonomien er der styr på den nye kassemester er præcis så god og hård som den gamle.
Vi forventer stadig en stor fremgang i alle årgange, her vil udfordringen være at få det til at passe ind med banetid og formanden må samen med kommunen forsøge at finde plads til ekstra baner.
Samtidig er sponsorudvalg, men det er så nyt at vi ikke kan melde ud om dette. Men der er trods alt erfarne folk med i udvalget.
Vi har oplevet en øget interesse for at hjælpe hvor man kan og det er et dejligt tiltag, vi håber det vil komme alle medlemmer til gode fremover, når vi er flere hænder til at løfte opgaven.
Forældre og klubliv:
Det har været positivt at klubhuset allerede før corona, har været brugt til fællesarrangementer af ungdom og seniore, vi har i hvert fald modtaget flere klager, og der vil nu blive indført strenge regler for den fortsatte brug, desværre.
Vi har endnu engang afholdt afslutningsfest på Tinderhøj skole, endnu en flot og stor opbakning fra medlemmer og forældre, dog må vi nok indse at der ingen bliver i år, men holdene må afholde deres egen afslutning, grundet Corona.
Vi kan nok ikke forvente at være som vi plejer på den sociale front, før Corona er under kontrol.
Evaluering.
Det har været endnu et år med fremgang, vi har en god strategi arbejde videre på. Der er flere tiltag på vej. Vi har åbent klubhus til Seniorkampe og det er dejligt at se der kommer tilskuere igen, vi har de folk der kan og vil.
Som formand er det dejligt at have en bestyrelse der virkelig arbejder hårdt, hvor jeg i starten både var ungdoms-senior og bestyrelsesformand, skal jeg nu bare bestyrelsesformand, det fantastisk.
Til sidst vil jeg gerne takke for de første 10 år, og helt roligt tænke på at der er kommet så kompetente folk ind i bestyrelsen, så klubben er godt rustet til fremtiden.
Tak for et godt år
Jan Krügermeier.