Menu

U7 på vinderkurs

image
02. juni 2019 kl. 12:38
Endnu et stævne med Rødovre som vindere!

Så har børnenes klub, Boldklubben Rødovre, igen være en smut i nordsjælland. Det var de seje U7 drenge Konrad, Tristan, Alexander, Villum, Villads og Felix der sammen med både forældre, søskende og venner der valgte at tilbringe Kristi Himmelfart til Lagkage Cup hos FC Nordsjælland i Farum.

Til Lagkage Cup blev drengene introduceret for et nyt format idet der skulle spilles på 5 mands bane med 3 mands mål og 4 mand på banen ;o) Boldklubben Rødovre var i pulje med B1903, Farum, Store Lyngby og Holte.

KL. 9.42 var der kickoff til første kamp imod B1903. Dregnene valgte meget klogt at fortsætte sidste uges taktik med mange afleveringer og snedige et-to kombinationer. Der gik heller ikke meget mere 30 sekunder før det resulterede i chancer. Kampen fortsatte de næste minutter med stor Rødovre dominans og helt fortjent blev det flot 1-0. Scoringen ændrede ikke meget, så det meste af spillet foregik stadig på Rødovres præmisser, og efter 6 minutter stod den 2-0. Efter den scoring blev drengene endten lidt overmodige eller trætte, for pludselig var det B1903 der hvade bolden og kom tæt på mål.....helt tæt på endda da en tilbagelægning til målmand var tæt på at resulterer i en reducering, men keeperen nåede at vågne og fik stoppet bolden på stregen. Efter 10 minutter kunne dommeren fløjte den første kamp i Lagkage Cup af, med en fortjent Rødovre 2-0 sejr.

Næste modstander var imod hjemmebane favoritterne fra Farum. Rødovre startede igen frisk ud, og begynde igen at spille bolde rundt og lede efter huller fremad. Igen gik der ikke længe før det gav pote, og efter flot opspil som endte med indlæg fra venstre side stod den 1-0. Farum gjorde hvad de kunne med Rødovre var stadig i vældig spille humør og pludeselig strøg målene til både 2-0 og 3-0. Der blev gået til vaflerne, og gode tilbageløb og bolderobninger i begge ljere gjorde kampen seværdig. Farum kom på tavlen et par gange, men Rødovre var stadig mest i boldbesiddelse. Ved slutfløjt kunne spillere og tilskuere notere en flot 5-2 sejr til Rødovre.

Så var der 1 times pause som blev brugt på at få spise lagkage, drikke Capri Sonne og besigtige Right to Dream Park.

Med ny energi i kroppen var drengene klar til de to sidste kampe. Første af disse var imod Store Lyngby. Kampoplægget var påpasselighed, da modstanderen dels var nogle store drenge og vi havde også set at de havde spillet godt. Men det baghovedet startede drengene igen fint og forsøgte at få det spilmæssige overtag. Og det fik de – i den grad. Det ene flotte angreb efter det andet blev sat igang fra bagerste mand og med både snævne driblinger, lækre et-to afleveringer, medløb og følte afleveringer fik vi det ene flotte mål efter det andet. En igennem flot spillet kamp, hvor Rødovre viste at deres niveau og spilforståelse er helt i top. Fordeling af både mål og assist blev igen delt blabdt alle spillere og ved slutfløjt stod den 5-0.

Sidste kamp var puljefinalen imod hidtil ubesejrede Holte IF. Drengene spillede både om første pladsen og en lækker astronaut is.... måske var det Holte’s niveau eller Rødovre’s nerver, men kampen blive voldsom spændende. Rødovre lagde som i de 3 foregående kampe ud med flot spil styret fra bagerste mand og fik tilsspillet sig to meget store chancer som flot belev reddet af Holte’s keeper. Efter 6 minutter var det stadig 0-0 og så skete det der ofte sker når et hold presser....modstanderen får en kontra. Det fik Holte efter et Rødovre boldtab, og få sekunder tordnene Holte bolden i kassen fra 6 meters afstand....Nu skulle holdet stå distancen, for der var både en 1. plads og is på højkant, og det var to ting dregnene gerne ville have. Så de satte bare endnu mere pres på Holte, og blot 1 minut efter Holte’s scoring, blev en lidt løs bolf pludeslig til en chance som Rødovre ikke tøvede med at ”hakke” i kassen. 1-1 og 2 minutter tilbage. Skulle det ende sådan eller var der mere i drengene – selvfølgelig det sidste. Målet forvandlede holdet, og pludeslig var i igen her og der og spillede hinanden fri til store chancer. Og med bare 1 minut igen kom det forløsende 2-1 mål efter et super fint opspil. Det sidste minut blev brugt på forsvar og alle drenge brugte dagens sidste kræfter. Da dommerens slutfløjt lød brød jublen løs, og der var kram og highficve hele vejen rundt.

Med 4 sejre endte Rødovre som sikre vinder af puljen med maksimum point, og bedst af alt fik Rødovre U7 igen vist at med sammenspil, rigtige beslutninger og masser af holdånd får man den sjoveste og fedeste dag på fodboldbanen.

Næste udfordring er allerede i weekenden hvor drengene stiller op til Champions Cup hos Gentofte Football Academy. Denne gang i 5 mands format mod de helt store klubber.... 10 kampe på 2 dage, så mon ikke det bliver en oplevelse.

Tusinde tak til verdens bedste drenge, deres familie og venner for en fremragende dag i Farum.

Forza børnenes klub – Boldklubben Rødovre

De stolte og meget glade trænere

David & Jesper AH

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de fortæller også hvordan du bruger vores hjemmside, således at vi kan forbedre brugeroplevelsen for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges hovedsagligt til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af Cookies.