Menu

Uafgjort i første turneringskamp

image
14. april 2019 kl. 20:55
på hjemmebane for en gruppe nye gamle Rødovre spillere!

Onsdag var første hjemmekamp for Klubbens nye "gamle" +50, 7-mands hold.
De fleste hvis ikke alle spillere er tidligere medlemmer og Boldklubben Rødovre
er glade for at denne gruppe af "rigtige" mænd, igen har valgt at stille op i rødt
og repræsentere vores stolte klub.

Kampen startede med totalt overtag fra Boldklubben Rødovre og der gik ikke mange minutter før det første mål var i kassen. 1-0 til Rødovre og da der efter et par minutter kom endnu et mål til Rødovre, var vi mange der tænkte at det her bliver en massakre..!

Massakren udeblev, desværre kunne man fristes til at sige ;-)

Vanløse stillede op uden udskiftere og var efter 7-8 minutter ligeså langt bagud på mål som på udskiftere. Men som vi alle ved så er kampen ikke slut før sidste fløjt og man må sige at med en reducering til 2-1 i slut-minutterne af første halvleg, viste Vanløses rutinerede herrer at fordi man ikke har det vildeste løbepensum så kan man godt spille klogt med få ressourcer.

2. halvleg startede som første, med total Rødovre dominans og Preben lavede et pragtmål til føringen 3-1.....

At man ikke længere er verdens hurtigste eller aldrig er total skadesfri er nogle af livets realiteter når man spiller +50 og det kom vi til at føle igennem en anden halvleg, hvor vi, stadig dominerende, langsomt faldt fra hinanden med skader og manglende fokus, som resulterede i ikke bare et, men to unødvendige mål.

Med få minutter og en stilling på 3-3 satte Rødovre en slutspurt ind for det sejrende mål og det var imponerende at se hvor meget Rødovre ville det! En kæmpe indsats i de døende minutter var desværre forgæves og gutterne gik af banen, en smule skuffede, hvilket er forståeligt når vi nu var så spildominerende!

Det skal blive både sjovt og spændende at følge truppen af nuværende og tidligere topspillere folde sig ud på Rødovre Stadion!!!

Holdets side: KLIK HER!

 

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de fortæller også hvordan du bruger vores hjemmside, således at vi kan forbedre brugeroplevelsen for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges hovedsagligt til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af Cookies.
Luk