Menu

SUVERÆNT!

image
26. februar 2019 kl. 23:41
Damerne forsvarer deres 1. plads

Vores Damesenior arbejder hårdt for at blive klar til sæsonstart, så udover en masse træningskampe på fuld bane, er vi også tilmeldte DBU´s vinterturnering for kvinder 7m og her er vi helt suveræne!

Sen aftenkamp med tåge og dis holdt ikke vores fantastiske Rødovre hold tilbage. Med et klart overtag det meste af kampen var det velfortjent at "rejse hjem" med en sejr på 3-0!

Både Mette & Keisha var forrygende i forsvaret og med Mia på mål var der ikke rigtig noget for modstanderen at komme efter.

Midtbanen blev bare stærkere og stærkere som kampen skred frem og Ane styrede tropperne, godt hjulpet af bl.a. Laura der var både bevægelig og løbestærk; en konstant trussel for Værløse.

Med spilkontrol og flere gode chancer lykkedes det os ikke at få bolden over linjen i første halvleg, men heldigvis tog vi revanche i anden.

Sandra kom ind på toppen, istedet for en velspillende Mathilde som skulle have en lille pause og der gik ikke mange minutter før Sandra scorede hendes bare andet mål I HELE SIT LIV i kamptøj for en fodboldklub!

Boldklubben Rødovre har selvfølgelig været klubben for begge Sandras kasser - scoret i denne og sidste kamp - og hvis kurven fortsætter så bliver det da helt vildt!

Efter et flot indlæg scorede Sandra, som noget helt naturligt, med hovedet! Hvilket MÅL, nok årets bedste!?

Sheena løb som, aldrig før, som altid og hendes store løbearbejde var ofte krydret med gode pasninger, indlæg og afslutninger. Sidst men ikke mindst blev Sheenas store arbejde belønnet med to fortjente mål, efter hårdt arbejde og bolderobringer højt på Værløse's bane.

Alle Rødovre's spillere gjorde deres for en velspillet og fortjent udebanesejr, som samtidig cementerer vores 1. plads i turneringen! Det bliver spændende at følge holdet og ikke mindst opleve hvor mange der helt sikkert kommer til at følge dette hold, alene på grund af at de spiller god og seværdig fodbold!

Tak til alle spillerne for en fed tirsdag aften i februar ;-)

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de fortæller også hvordan du bruger vores hjemmside, således at vi kan forbedre brugeroplevelsen for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges hovedsagligt til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af Cookies.
Luk